Psykedeliske oplevelser kan være livsændrende og det kan være en stor mundfuld at skulle bearbejde dem på egen hånd. Nogle bruger psykedeliske stoffer i rekreative sammenhæng, og andre vælger psykedelisk assisteret terapi. Går du med tanker om denne slags terapi, er det en god idé at tale med nogen der kan guide dig og rådgive dig i forhold til de risici der kan være forbundet med det. Det er vigtigt at blive guidet og rådgivet før, under og efter indtagelse af psykedeliske stoffer, og du vil opleve at der opstår nye muligheder efterfølgende. Det kan f.eks. være: adfærd der kan ændres, tanker der går ad nye stier, og relationer der skal bestyrkes eller droppes. Jeg har erfaring med disse processer og hjælper dig gerne med at finde hoved & hale i din oplevelse, via samtale, som tripsitter og i integrerende samtaler efterfølgende. Jeg kan også hjælpe med rådgivning om forholdsregler, forberedelse og forventninger, for det er afgørende at du føler dig tryg og sikker inden du indtager psykedeliske stoffer.